NOVEMBER WORKSHOP MED YOGA OG MEDITATION

3 timers yoga og meditations workshop med fokus på ro.

 


 

Vinteren, kulden og mørket inviterer os til at læne os tilbage, til at forbinde os med ro og ren væren. Og til at gøre hvad der føles rart. Kunsten at være og ikke gøre, således at året afsluttes nydelsesfuldt og helt nede i gear.

 

INDHOLD

Hatha yoga, Yin yoga, bindevævsmassage med bolde, visualiseringer og meditation.

 

YOGA

Der vil være en dynamisk hatha klasse, hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Her kommer pulsen lidt op og der kommer sved på panden. En lejlighed til at iagttage vores mønstre og reaktioner på udfordringer. Derudover vil der være en yin /restorativ yoga klasse, hvor vi bruger længere tid i hver stilling, for at strække bindevæv, samt give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet. Ydermere medbringer jeg massagebolde, så vi kan massere bindevævet i dybden. Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed.

 

MEDITATION

Meditation er et perfekt makkerpar med yoga. Hvor yogaen får os ned i kroppen og til tider sætter tanker og processer i gang, skaber vi med meditation roen til at hører og se disse tanker og processer med større klarhed. Meditationen er guidet og intet forhåndkendskab er nødvendigt.

 

UNDERVISER

Malene K. Jensen. Jeg har flere års erfaring i personlig udvikling, yoga og meditation. For mig handler personlig udvikling ikke om at blive perfekt og fejlfri, men om at lære mig selv bedre at kende. Opdage mig selv, med alt hvad jeg indeholder af glæde, udfordringer, styrke, kærlighed, begrænsninger mv. for dernæst at vælge hvad jeg ønsker der skal fylde i mit liv. Yoga og meditation er og har været uvurderlige redskaber i denne proces. I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget potentiale. Mine elever beskriver min yogaundervisning som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.

 

 

HVEM KAN DELTAGE

Alle der ønsker ro og tilbagelænethed gennem yoga og meditation.

 

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til underviser kan du kontakte Malene her:

 

PRIS

300,-* / 350,-
*doyoga medlemmer

 

TID & STED

7. november 2020
14.00-17.00

Doyoga
Vesterbrogade 69
1620 KBH V