SEPTEMBER WORKSHOP MED YOGA OG MEDITATION

3 timers yoga og meditations workshop med fokus på styrke.

 


 

Efteråret er tiden til at gå indad, tiden til at få kontakt til sine indre ressourcer, og tiden til at forbinde sig med sin styrke. Når vi er i kontakt med vores styrke – både den indre og den fysiske- bliver det lettere at stå ved os selv. At møde hele os selv med accept og kærlighed. Med den heldige bivirkning at vi kan møde verden og andre mennesker med netop samme accept og kærlighed.

 

INDHOLD

Hatha yoga, Yin yoga, bindevævsmassage med bolde, visualiseringer og meditation.

 

YOGA

Der vil være en dynamisk hatha klasse, hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Her kommer pulsen lidt op og der kommer sved på panden. En lejlighed til at iagttage vores mønstre og reaktioner på udfordringer. Derudover vil der være en yin /restorativ yoga klasse, hvor vi bruger længere tid i hver stilling, for at strække bindevæv, samt give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet. Ydermere medbringer jeg massagebolde, så vi kan massere bindevævet i dybden. Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed.

 

MEDITATION

Meditation er et perfekt makkerpar med yoga. Hvor yogaen får os ned i kroppen og til tider sætter tanker og processer i gang, skaber vi med meditation roen til at hører og se disse tanker og processer med større klarhed. Meditationen er guidet og intet forhåndkendskab er nødvendigt.

 

UNDERVISER

Malene K. Jensen. Jeg har flere års erfaring i personlig udvikling, yoga og meditation. For mig handler personlig udvikling ikke om at blive perfekt og fejlfri, men om at lære mig selv bedre at kende. Opdage mig selv, med alt hvad jeg indeholder af glæde, udfordringer, styrke, kærlighed, begrænsninger mv. for dernæst at vælge hvad jeg ønsker der skal fylde i mit liv. Yoga og meditation er og har været uvurderlige redskaber i denne proces. I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget potentiale. Mine elever beskriver min yogaundervisning som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.

 

 

HVEM KAN DELTAGE

Alle der ønsker jordforbindelse, indre og fysiske styrke gennem yoga og meditation.

 

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til underviser kan du kontakte Malene her:

 

PRIS

300,-* / 350,-
*doyoga medlemmer

 

TID & STED

26. september 2020
14.00-17.00

Doyoga
Vesterbrogade 69
1620 KBH V