YIN FORDYBELSE

2 timers Yin Fordybelse
d. 11. november 2022

 

VISION

Gøren og væren må være balanceret, for at harmoni kan opstå.

Denne YIN FORDYBELSE er en pause, et helle og en fuld tilladelse til at smelte ind i nærvær. En fordybelse; ikke bare i Yin Yogaen, men i Yin energien. I modtagelsen, i roen og i ren væren.

En ro og en væren som er af største betydning at opøve, fremelske, svælge i, nyde og bruge masser af tid på og i, da den er modpolen til den megen gøren, vores liv har tendens til at indeholde. Herfra -fra roen og nærværet- møder du dig selv i ren form, herfra træffer du de egenkærlige beslutninger, og herfra går du ud i livet i tillid og harmoni.

 

 

INDHOLD

Yin yoga, Pranayama, Bindevævsmassage med Bolde, enkelte Ansigts Yoga øvelser, Intuitiv bevægelse og Beroligende Tryk på kroppen.

 

PROGRAM

Vi begynder med en kort introduktion.

Herefter bruger vi 15 min. på at bevæge os / ryste / danse eller lige hvad kroppen har behov for, for at slippe ugen der er gået.

Dernæst en Pranayama (åndedrætsteknik), som gør kroppen og sindet klar til 90 minutters Yin Yoga.

For at understøtte Yin Yogaens effekt, bliver der udført Beroligende Tryk på kroppen.

 

YIN YOGA

I Yin / Restorativ Yoga bruger vi mellem 5-8 minutter i hver stilling, for at give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet. Yogaen undervises med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed.

 

BOLD MASSAGE

Ved Bindevævsmassage med Bolde, masseres bindevævet i dybden og efterlader kroppen afslappet.

 

ANSIGTSYOGA

Ansigts Yoga afspænder de små muskler i ansigtet, og lader os derved slippe ’aftrykket’, af vanemæssig mimik.

 

PRANAYAMA

En pranayama er en åndedrætsteknik. Når vi fokuserer og ‘ændre’ på åndedrættet, kan vi ændre vores stemning og sindstilstand.

 

INTUITIV BEVÆGELSE

De 15 minutters Intuitiv Bevægelse er en invitation til at give helt slip og lade kroppen udfolde det den ønsker. Her er intet rigtigt eller forkert. Intet for meget eller for lidt.

 

BEROLIGENDE TRYK

De Beroligende Tryk udføres af Mani Kristine Kjærsgaard Jensen og inviterer kroppen endnu dybere ned i roen og nærværet. En berøring der ikke kræver et modsvar, men gives uden forbehold og med intentionen om at nærer, opfylde og kere.

 

Intet forhåndskendskab er nødvendigt.

 

UNDERVISERE

MALENE SENKU

Jeg har undervist Yoga og Meditation siden 2015 og har afholdt mere end 40 retreats og workshops, udover mine ugentlige timer i Københavnske Yogastudier.

Derudover har jeg flere års erfaring i personlig udvikling, som ikke er en stræben efter en perfekt og ’fejlfri’ udgave af mig selv, eller af nogle andre. I højere grad forsøger jeg at arbejde mig hen imod en større rummelighed, hvor alt hvad jeg ér er velkomment, da jeg oplever at dette giver mig en større rummelighed ift. andre mennesker, hvilket bringer lethed, glæde og rarhed med sig. Yoga og meditation er uvurderlige redskaber i denne proces.

I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget lys og potentiale.

Mine elever beskriver mig som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.

 

MANI KRISTINE KJÆRSGAARD JENSEN

Jeg har siden jeg var barn været klar over at jeg kunne læse mennesker, rum og situationer. Det kan bedst forklares som at kunne mærke. Mærke med hele kroppen, et ordløst sprog inde i.

Dette er ganske naturligt, da vi ikke kun kommunikere i ord, fagter og mimik, men også gennem et energifelt rundt om vores fysisk krop – faktisk er det her størstedelen af vores indbyrdes kommunikation foregår.

Jeg transformerer og stiller skarpt i abstrakte processer, og naviger i det der ”ikke bliver sagt”, der hvor kroppen og energien fortæller og bruger sit eget sprog.

I 2014 tog jeg til Italien for at dykke dybere ned i meditation, personlig vækst og fordi jeg havde et ønske om at finde tilbage i mig selv. I tiden her uddannede jeg mig i Prana Healing.

Mit ønske er at skabe balance og udvikle gennem et solidt fundament og et åbent hjerte.

 

HVEM KAN DELTAGE

Alle der ønsker ro. Du kan deltage uanset niveau.

 

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål kan du kontakte mig her:

 

PRIS

195,-* / 245,-
*doyoga medlemmer

 

BETALING

Du sikre din plads ved indbetaling til:
Reg. nr.: 3409 Konto: 12203233

Husk at skrive dit navn og dato for event.

Din tilmelding er gældende og bindene ved betaling. Bliver du forhindret i at deltage er du velkommen til at give din plads til en anden. Giv mig venligst besked i det tilfælde.

 

TID & STED

Fredag d. 11. november 2022
18:30-20:30

Doyoga
Vesterbrogade 69,
1620 KBH V