SOMMERFERIE YOGA PÅ SAMSØ
Den 24.-27. juli (uge 30) 2023 i Mellem-rummet’s skønne rammer og rolige energi.
•
Mandag til torsdag i uge 30 med Hatha yoga om morgenen og Yin yoga om eftermiddagen, i de smukkeste omgivelser med natur, ro og nærvær.
En mulighed for en skøn sommerferie oplevelse, på Danmarks smukkeste retreat sted, lige i midten af Danmark. Med yoga, halvpension (morgenmad og aftensmad) og masser af tid til at slappe af, ture til den nærliggende strand eller sightseeing på Samsø.
INDHOLD
-Hatha Yoga
-Yin Yoga
-Ansigts Yoga
-Bindevævsmassage med bolde
-Afslapning og væren
-Sommerferie
PROGRAM
(med forbehold for ændringer)
Kl. 08:00-09:30 Yoga
Kl. 09:30-10:30 Morgenmad
Kl. 10:30-17:00: Egen tid (Frokost på egen hånd).
Kl. 17:00-18:30 Yin/restorativ yoga
Kl. 18.30-19.30 Aftensmad
Programmet bliver tilpasset på ankomst og afgangs dagen, således at vi mandag starter med Hatha Yoga kl. ca. 11.00 og slutter med Hatha Yoga torsdag morgen kl. 7.30.
NB. Retreatet starter d. 24/7 kl. ca. 11.00 og slutter d. 27/7 kl. ca. 10.00.
HVOR SKAL VI BO
Mellem-rummet på Samsø er et af mine absolut yndlings steder og den perfekte ramme for at gå indad, være nærværende og falde helt til ro. Energien på dette sted er så ren og fin, og støtter godt op om de processer, der startes op her. Den 3-længede gård er istandsat, så den er lys og imødekommende, dog stadig varm og hyggelig. En gammel lade er omdannet til verdens smukkeste yoga sal. Desuden er Mellem-rummet omkranset af en dejlig have, med en lille sø og bålsted. Stranden ligger i 15 minutters gåafstand fra gården.
YOGA
Der vil dagligt være en dynamisk hatha klasse, hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Her kommer pulsen lidt op og der kommer sved på panden. En lejlighed til at iagttage vores mønstre og reaktioner på udfordringer. Derudover vil der være en daglig yin/restorativ yoga klasse, hvor vi bruger længere tid i hver stilling, for at strække bindevæv, samt give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet. Vi bruger desuden bolde til at massere og løsne bindevævet op, foruden enkelte ansigts yoga øvelser for at åbne og afslappe ansigtet.
Jeg lægger vægt på åndedrættet, da jeg tror på at der her, er mange svar at hente i forhold til, hvordan vi forholder os til udfordringer i vores liv. Og ligeledes kan en øget opmærksomhed på åndedrættet hjælpe os, når vi bliver udfordrede. Både på yogamåtten og i livet. Hver yogaklasse afsluttes med en grundig guidet afspænding. Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed, hvilket gør undervisningen velegnet til både nybegyndere såvel som øvede yogier.
UNDERVISER
Malene K. Jensen. Jeg har flere års erfaring i personlig udvikling, yoga og meditation. For mig handler personlig udvikling ikke om at blive perfekt og fejlfri, men om at lære mig selv bedre at kende. Opdage mig selv, med alt hvad jeg indeholder af glæde, udfordringer, styrke, kærlighed, begrænsninger mv. for dernæst at vælge hvad jeg ønsker der skal fylde i mit liv. Yoga og meditation er og har været uvurderlige redskaber i denne proces. I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget potentiale.
Mine elever beskriver min yogaundervisning som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.
HVEM KAN DELTAGE
Alle der ønsker en dejlig sommerferie, med yoga, skøn mad, natur og ro.
Intet forhåndskendskab til yoga er nødvendigt.
PRIS
4175,-
3900,- for teltplads (eget medbragt)
Prisen inkluderer: 3 overnatninger, 2 x daglig yoga og meditation, to økologiske, vegetariske måltider hver dag, kaffe og the. Mulighed for at låne yogaudstyr. Sengelinned og håndklæder. Deleværelse 3-4 personer.
Tillæg for enkeltværelse: + 900kr.
Tillæg for 2-mands værelse + 600kr. pr. person.
(Begrænset antal)
Prisen er eksklusiv transport.
ANKOMST SØNDAG
Ønsker du at overnatte på Mellem-rummet fra søndag d. 23/7 til mandag d. 24/7 er prisen for dette 725,- ink. morgenmad. Ankomst ca. kl. 18.00 søndag aften.
TILMELDING
Send en mail til: myrn83@gmail.com eller tryk på tilmeldings knappen længere nede på siden
Din tilmelding er gældende og bindende ved indbetaling til Malene:
Reg. nr.: 3409 Konto: 12203233
3900,- ved teltplads
4175,- ved deleværelse 3-4 personer
4775,- ved 2-mands værelse
5075,- ved enkeltværelse
Husk at skrive dit navn og følgende tekst “Malene Sommer 1″
AFBUD
I tilfælde af afbud indtil senest 30 dage før retreat start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person. (Af samme køn ifht. værelsesfordelingen). Ved afbud senere end 30 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.
AFLYSNING
Måtte det uventede ske at retreatet aflyses af arrangør og/eller Mellem-rummet tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.
Der tages forbehold for fejl og ændringer.
SPØRGSMÅL
TRANSPORT
Transport til og fra Samsø/Mellem-rummet er ikke inkluderet i prisen.
Mellem-rummet er beliggende 5 min. kørsel fra Sælvig (færgehavn fra Jylland) og 15 min. kørsel fra Ballen (færgehavn fra Sjælland).
Ankomst ca. kl. 11.00, mandag d. 24. juli og afrejse ca. kl. 10.00, torsdag d. 27. juli.
FÆRGE INFO
Jeg anbefaler afgangene:
FÆRGE FRA JYLLAND:
www.tilsamsoe.dk
Søndag d. 23. juli
fra Hou kl. 17.00
med ankomst i Sælvig kl. 18.00
Mandag d. 24. juli
fra Hou kl. 09.30
med ankomst i Sælvig kl. 10.30
Torsdag d. 27. juli
fra Sælvig kl. 10.45
med ankomst i Hou kl. 11.45
FÆRGE FRA SJÆLLAND:
Samsø Færgen: www.faergen.dk
Søndag d. 23. juli
fra Kalundborg kl. 15.50
med ankomst i Ballen kl. 17.20
Mandag d. 24. juli
fra Kalundborg kl. 08.50
med ankomst i Ballen kl. 10.20
Torsdag d. 27. juli
fra Ballen kl. 10.35
med ankomst i Kalundborg kl. 12.05
Husk plads bestilling
FRA FÆRGEN KAN DU:
BESTILLE EN TAXA
Samsø taxa 4060 1900
TAGE BUSSEN
Læs om denne her: bus
Stoppested: Tanderup Hovedgade 17
BESTILLE EN TELEBUS
Der kører telebus i de tidsrum bussen ikke kører og skal bestilles en time i forvejen.
Læs om denne her: telebus
Mellem-rummets adresse:
Holmslund
Holmevej 3 Tanderup 8305 Samsø