forårs jævndøgns workshop

DEN 23. marts 2024
KL.14.00-17.00

3 timers Yoga og Meditations workshop, hvor vi åbner op for den lyse del af året.

vision

Ved Forårs Jævndøgn er dag og nat lige lange. Her inviteres vi til at pause, reflektere, kontemplere og mærke. Inden vi tager skridtet ind i lyset, ind i spiren, ind i den nye begyndelse, ind i mere udadvendthed, mere liv og mere glæde.

På denne workshop bruger vi yoga og meditation / visualisering, til at ryste vinteren af os, og nænsomt åbne krop og sind for den lyse del af året.

indhold

-Hatha Yoga

-Yin Yoga

-Pranayama

-Ansigts Yoga

-Bindevævs massage med bolde

-Intuitiv Bevægelse

-Meditation / Visualisering

yoga

Der vil være dynamisk hatha hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Her kommer pulsen lidt op og der kommer sved på panden.

Derudover vil der være yin /restorativ yoga hvor vi bruger længere tid i hver stilling, for at give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet.

Vi bruger desuden bolde til at massere og løsne bindevævet op, foruden enkelte ansigts yoga øvelser for at åbne og afslappe ansigtet.

Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed.

meditation

I den guidede Meditation, skabes billeder, historier og fornemmelser, der giver adgang til underbevishedens dybere lag. De fremkaldte billeder, deres budskaber, farver og former er ankere vi kan vende tilbage til, når livet igen er i gang, og deri finde støtte, mod og glæde.

Meditationen er guidet og intet forhåndskendskab er nødvendigt.

underviser malene aura senku

Jeg er født i 1983, blev mor til min søn i 2020 og bor på Frederiksberg med min lille familie.

Siden 2015 har jeg undervist mere end 11.000 elever Intuitiv Bevægelse, Yoga og Meditation og -på mine over 50 retreats og workshops, samt undervisning i Københavnske Yoga studier- har jeg oplevet magien der opstår når vi bevæger vores krop.

Arbejdet med kroppen fascinerer mig dybt, da jeg oplever hvordan krop og sind står i ubrydelig forbindelse. Når vi bevæger kroppen, får vi adgang til dybere lag i os selv, muligheden for at møde hele os som vi er, og på samme tid får skabt et indre rum, til at acceptere hvad vi møder.

Mine elever beskriver min undervisning som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet. Og jeg lægger vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget potentiale.

det siger tidligere deltagere

“Min oplevelse er at Malene er både teknisk dygtig, indlevende, spirituel – på én gang stærk og blid. Sindet bliver næret af Malenes blide stemme og hendes levende visualiseringer. En meget varm anbefaling fra herfra.”

“Malenes skaber som få et rum for refleksion og eftertanke, med eksempler fra egen livserfaring. Det er til stor inspiration og aldrig indgribende i den enkeltes brug eller tolkning.”

“Malene formår at skabe et rum, hvor der er plads til alle forskelligheder, så man kan få lov til at være i den praksis man selv ønsker. Jeg godt lide at Malene deler erfaringer fra sit eget liv. Med humor og autenticitet skaber hun et afslappet rum, hvor der er plads til at udforske forskellige sider af sig selv på et trygt grundlag.”

hvem kan deltage

Alle der ønsker at træde bevidst ind i sommerhalvåret.

pris og tilmelding


370,-* / 415,-

*doyoga medlemmer


Du sikre din plads ved indbetaling til:
Reg. nr.: 3409 Konto: 12203233

Husk at skrive dit navn og dato for eventet.

Din tilmelding er gældende og bindene ved betaling. Bliver du forhindret i at deltage er du velkommen til at give din plads til en anden. Giv mig venligst besked i det tilfælde.

tid og sted

23. marts 2024
14.00-17.00

Doyoga
Vesterbrogade 69,
1620 KBH V

0
    0
    DINE VARER
    KURVEN ER TOMTILBAGE TIL SHOPPEN